Lov om forretningshemmeligheder

  • Abel
  • »
  • Lov om forretningshemmeligheder

Lov om forretningshemmeligheder

Med indførelsen af lov om forretningshemmeligheder, som er implementeret på baggrund af et EU-direktiv, ophæves § 23 (tidligere § 19) i markedsføringsloven, og beskyttelsen af forretningshemmeligheder skal nu findes i lov om forretningshemmeligheder, der trådte i kraft den 9. juni 2018.

Definitioner

Først og fremmest er der med indførelsen af loven sket en ændring i definitionen, således at markedsføringslovens definition ”erhvervshemmeligheder”, er erstattet af definitionen ”forretningshemmeligheder”. Forretningshemmeligheder forstås efter lov om forretningshemmeligheder som hemmeligheder, der ikke i deres helhed eller i den præcise udformning eller sammensætning er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængeligt for personer i de kredse, som normalt beskæftiger sig med denne type af oplysninger. Derudover er det en betingelse, at oplysningerne rent faktisk behandles som hemmelige oplysninger, således at disse er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse. Ydermere er det en betingelse, at oplysningerne rent faktisk har en økonomisk værdi for virksomheden, som opbevarer hemmelighederne. Definitionen er blevet skarpere i den nye lov, hvilket gør det nemmere at bestemme, hvornår en oplysning er en forretningshemmelighed. Disse nævnte betingelser var også gældende i forhold til markedsføringslovens § 23, selvom betingelserne ikke sprogligt var formuleret så præcist som i den nye lov om forretningshemmeligheder. Der er derfor ikke tiltænkt materielle ændringer i definitionen af hvilke hemmeligheder, der er beskyttet efter loven. Således må hemmeligheder, som tidligere blev anset som ”erhvervshemmeligheder”, stadig anses som ”forretningshemmeligheder” efter lov om forretningshemmeligheder.

Der er ikke sket ændringer i kredsen af personer, som er afskåret fra at erhverve, bruge eller videregive erhvervshemmeligheder. Således er både fysiske personer, som ansatte, tidligere ansatte, personer som er i et samarbejdsforhold med virksomheden, som opbevarer hemmelighederne samt juridiske personer omfattet af lov om forretningshemmeligheder.

Der er heller ikke sket ændringer i relation til, hvornår en forretningshemmelighed er erhvervet lovligt, og hvornår det er lovligt at bruge og videregive forretningshemmeligheder. Dermed fortsættes retstilstanden, således at man har fået lovlig adgang til hemmeligheden, hvis dette ikke er sket gennem uberettiget eller uautoriseret adgang.

3 års reglen

Af den tidligere markedsføringslov § 23 stk. 2 fremgik det, at forbuddet mod utilbørlig erhvervelse og ubeføjet videregivelse og benyttelse var gældende i 3 år. Men den nye lov om forretningshemmeligheder, er der sket en væsentlig ændring, idet denne regel udgår, således at forbuddet nu gælder tidsubegrænset. Derfor må oplysningerne først bruges, når disse ikke længere kan siges at være forretningshemmeligheder.

Beskyttelsen af tekniske tegninger og opskrifter

Markedsføringslovens § 23 stk. 4 indeholdt en beskyttelse af rørlige ting, som tjener som forbillede ved fremstilling af nye genstande eller som anviser en bestemt teknisk fremgangsmåde. Beskyttelsen efter § 23 stk. 4 var gældende for eksempelvis fysiske tegninger og opskrifter, som ikke nødvendigvis kunne defineres som erhvervshemmeligheder, idet dette materiale kunne være betroet til en udenforstående person med henblik på udførelsen af et arbejde for virksomheden, og dermed ikke en erhvervshemmelighed. Det er uvist, hvorvidt den nye lov også gælder for sådant materiale, som ikke kan defineres som en forretningshemmelighed, og der kan derfor være sket en ændring i retstilstanden på dette område.

Økonomisk godtgørelse

En anden væsentlig ændring med indførelsen af lov om forretningshemmeligheder er muligheden for at opnå en godtgørelsen for ikke-økonomisk skade. Hvor der efter markedsføringsloven kun er mulighed for at opnå erstatning ved et tab, vil den krænkede part nu kunne opnå en godtgørelse, som fastsættes uafhængigt af om der er lidt et tab.

I forhold til udmåling af erstatning er der også mulighed for at erstatning kan fastsættes til et beløb, som svarer til et rimeligt vederlag for udnyttelsen af forretningshemmeligheden. Denne udmåling ligner derfor den, som foretages ved overtrædelse af immaterielrettigheder.

Lempelse i forhold til midlertidigt forbud og påbud

Muligheden for at få nedlagt et midlertidigt forbud overfor krænkeren af en forretningshemmelighed fremgår af lovens § 8, og det er derfor betingelserne efter denne, og ikke retsplejeloven, som skal være opfyldt for at opnå en forbud eller påbud. Her er lagt op til, at betingelserne efter lov om forretningshemmeligheder lempes i forhold til retsplejelovens betingelser. Betingelserne efter lov om forretningshemmeligheder er, at der foreligger en forretningshemmelighed, at sagsøgeren er forretningshemmelighedshaveren, samt at hemmeligheden er erhvervet, videregivet eller brugt i lovligt, eller at der foreligger en umiddelbar risiko for dette. Efter retsplejeloven er det en betingelse, at man som minimum sandsynliggør, at forretningshemmelighedshaverens ret vil forspildes, hvis denne skal afvente tvistens retlige afgørelsen. Denne betingelse kan ikke læses ud fra lov om forretningshemmeligheder, og dette må udledes som en lempelse i betingelsen for at opnå en forbud eller påbud.

Søgsmål

Der er i loven fastsat en frist på 6 måneder for sagsanlæg. Denne frist er ny, og betyder, at hvis forretningshemmelighaveren ønsker at anlægge sag mod krænkeren af forretningshemmeligheden, så skal dette ske inden 6 måneder efter at forretningshemmelighaveren har fået kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden.

Tvangsbøder

Der er samtidig mulighed for at anmode fogedretten om at pålægge, den som er underlagt et midlertidigt forbud efter § 8 i loven, tvangsbøder, såfremt denne ikke overholder forbuddet. Det er nyt, at fogedretten har denne mulighed.

For yderligere information kontakt advokat Flemming Voldby (fv@abel.dk) eller advokatfuldmægtig Anne Buus Christensen (abc@abel.dk).

 

ABEL & SKOVGÅRD LARSEN
Advokatfirma
Sønder Allé 9
8000 Aarhus C

Tel. +45 89 31 90 00
abel@abel.dk
Linkedin

TILMELD NYHEDSBREV

MEDLEMSKABER

Danske AdvokaterEjendomsforeningen DanmarkForeningen af advokater med ejendomsadministration

© 2017 Abel & Skovgård Larsen